Eswatini, eller faktisk "Kongeriget Eswatini", der sandsynligvis er kendt af få. Swaziland, bedre kendt, men eksisterer ikke længere. I 2018 ændrede kongen officielt navnet på nationen. Eswatini er et af de sidste tilbageværende rene monarkier i verden. Landet er lidt mindre end halvdelen af Hollands størrelse og har cirka 1.300.000 indbyggere.
Forholdet til Sydafrika er behagelig og det er en god ting, Eswatini er i høj grad afhængig af det. Om ikke andet på grund af brugen af havne i landet klemt mellem Sydafrika og... mozambique.
I Eswatini bruger de deres egen valuta, som er knyttet til den sydafrikanske rand.
1. Grænseovergangen
Fra Sydafrika tager vi grænseovergangen med det smukke navn “Onverwacht”.
Efter nogle formelle procedurer og stemplerne i vores pas får vi en turistbrochure i hænderne fra tolderen. For os er det et bevis på, at turisme betyder noget, og det gør vi også.
Når du kommer ind i Eswatini, vil du bemærke de enorme sukkerrørsplantager. Der høstes forskellige steder og hist og her ser vi en rygefabrik, hvor slutprodukterne laves. Vi sover den første nat på bredden af en kunstig sø, som bruges til kunstvanding og også som kølevandsbuffer til fabrikken lige overfor os.
2. Royal National Park Hlan
Vi kører til den nordøstlige del af Eswatini for at besøge den vigtigste vildtpark i landet.
Den er pæn og velholdt. Vi kan overnatte på campingpladsen ved indgangen, komplet med braai, flad græsplæne og perfekte sanitære faciliteter.
Mens kuduerne og impalaerne boltrer sig omkring os, braserer vi glade.
Du kan rejse gennem parken med dit eget køretøj, men i den del, hvor løverne befinder sig, er dette kun forbeholdt specielt tilrettelagte game drives. Vi beslutter os for selv at gå ud om eftermiddagen og udover de mange impalaer ser vi også giraffer og gnuer.
Fordi løver, især hanner, er interessante for os, beslutter vi os også for at lave en morgensafari. Vi vil søge under vejledning af en guide. Det tager ikke så lang tid...to smukke løver slapper af lige foran bilen, formentlig efter en nattejagt. Selvom guiden siger, at det primært er hunnerne, der jager.
Efter vi har taget et par billeder fortsætter vi og ser det hvide næsehorn foruden forskellige giraffer, impalaer, kuduer og gnuer. Et sjældent dyr, der ofte blev jaget tidligere år på grund af den ene elfenbensstøtsand. Men nu er det omhyggeligt beskyttet og beskyttet mod udryddelse.
3. Swazi kulturlandsby
Eswatini er kendt for traditioner og andre kulturelle skikke. Og for at bevare det har de genskabt en hel landsby. Vi tager et kig og bliver meget venligt modtaget og vist rundt. Guiden fortæller om livet i en typisk swazilandsby i det 19. århundrede. Husene var bygget af "hårdt" græs og reb. Dans og musik spiller en vigtig rolle i swazikulturen. For eksempel er der bygget et rigtigt teater, hvor vi skal have et show opført af lokale unge. Smuk!
Ved siden af den genskabte landsby ligger "henrettelsesklippen", stedet hvor dømte før måtte hoppe ned og se den sikre død i øjnene.
Længere fremme besøger vi Mantegna-vandfaldet. Ikke den højeste, ikke den bredeste, men i fascinerende smukke omgivelser.
4. Mlilwane Game Sanctuary
Vi begynder at kunne lide det mere og mere i Eswatini. Mere eller mindre tilfældigt ender vi ved et vildtreservat ikke meget længere væk. Vi ledte efter et sted at overnatte, og det virkede som noget for os. Den venlige velkomst og beliggenheden i den maleriske dal giver os straks den rigtige følelse.
Vi slår lejr her igen midt mellem de mange dyr omkring os, uden giraffer, løver eller elefanter.
Vi går en tur, nærmest berusede af duften af eukalyptus, i det frodige bakkelandskab og tager glade billeder. Området er kendt for sine mange fuglearter.
5. Sibebe Rock (monolit)
I den vestlige del af landet, ikke langt fra den moderne hovedstad Mbabane, besøger vi Sibebe rock. Det er den tredjestørste monolit i verden, efter Uluru i Australien og Ben Amera i Mauretanien, steder vi har besøgt før. (En monolit er en sten, der består af en sten og ikke består af lag som de fleste bjerge.)
Som altid ved vi næsten ikke, hvad der venter os, vi lader os overraske.
Vejen dertil er smuk med smuk udsigt. Det viser sig, at Sibebe faktisk indgår i et storslået bjerglandskab og derfor er mindre bemærkelsesværdigt som et selvstændigt bjerg. Dette gør den anderledes end de to andre monolitter.
Det er muligt at nå næsten toppen via en snoet vej.
Når man først er der, viser det sig, at der er bygget et helt resort, komplet med bungalows, swimmingpools med rutsjebaner og restauranter. I receptionen spørger vi, om vi også må campere der. Og ja, det er muligt, selvom der ikke er nogen camping. På en græsplæne ved siden af en bungalow. For 30,00 euro kan vi bruge bungalowens faciliteter og kan også svømme til vores hjertens lyst. Oven på en monolit...unik!
Mod slutningen af eftermiddagen går vi en tur i området og nyder landskabet og udsigten. Den blå himmel skifter hurtigt til en sort tordenhimmel med mange flotte glimt. Vi synes, at lyn i bjergene er fantastisk. Vi er tilbage lige i tide, når regnen siler ned fra himlen.
Ingen braai i aften, vi forkæler os selv i restauranten. Vi er de eneste gæster og bliver betjent af en meget sød servitrice. Mens hun taler indgående og entusiastisk om sit land, slukker lyset...tordenvejr!
Der er ingen stearinlys, så vi må nøjes med lysene på vores telefoner. Trods strømafbrydelsen lykkes det dem at tilberede en lækker middag i køkkenet.
Det er mere end tydeligt for os, at servicen her er fremragende!
6. Maguga Dam, Ngwenya glas
På den sidste dag af vores overlandstur til Eswatini tager vi en tur på snoede veje, gennem landdistrikter, ned og op gennem bjergrige landskaber. Vi sludrer med folk langs vejen og hygger os i fulde drag. Vi nyder udsigten omkring Maguga-dæmningen og får en snak med ejeren af restauranten der og hører, hvordan han passioneret og overbevisende forsvarer russernes interesser kontra amerikanerne. Lidt senere møder vi - i et afsidesliggende område, højt over dæmningen - en gammel mand på krykker. Han er lige steget ud af en taxavogn, der kørte ham til byen. Bevæbnet med to vaterpas...købt til sin søn, der vil bygge et hus.
På vej til grænsen besøger vi en glasfabrik. Her "blæses" alle slags glasgenstande på traditionel vis.
Det anvendte glas er indsamlet andre steder i landet og bliver derfor genbrugt på denne måde. Der er også en restaurant og en butik, hvor du kan købe produkterne.
7. Eswatini, vores konklusion
Og så kører vi til grænsen og ser tilbage på seks skønne dage i det lille land.
Da han får udgangsstemplet, kommer en dreng løbende med en tablet i hånden. Han spørger venligt, om vi har lyst til at deltage i en kort undersøgelse om vores ophold. Naturligt!
Landet ligger højt på listen over fattige lande, selvom vi ikke har set det sådan. Den rigdom, der er tilgængelig, er hovedsageligt i de større byer, hvor den ofte har et vestligt præg. De resterende hvide efterkommere af de britiske kolonister bor faktisk også kun i hovedstaden. På landet er alt mere traditionelt. Der ser man landmænd, der stadig arbejder på jorden manuelt, og kvinder, der sidder langs gaden for at sælge nogle sæsonbestemte grøntsager for næsten ingenting.
Vi synes, det er en skam, at de fleste turister ikke tager sig tid nok til at opdage denne perle.
